ODDER: Aakær Gods, som ligger lidt udenfor Odder, står bag en række af de mystiske træfældninger i Odder Kommune. Det bekræfter godsets advokat overfor TV2 Østjylland og i et svar til Odder Kommune.
Advokatens udmelding kommer knap en måned efter, at Østjyllands Politi rejste syv sigtelser i sagen om de ulovligt fældede træer, hvoraf en enkelt sigtelse omhandler tyveri af træ.
Sigtelserne er kommet efter Odder Kommune politianmeldte sagen og omfatter et samlet erstatningskrav på flere millioner kroner, oplyste politiet, men ville ikke gå yderligere i detaljer om, hvem der er sigtet i sagen.
Pilen har dog længe peget på Aakær Gods og nu bekræfter godsets egen advokat Jens Glavind mistanken om flere af de fældede træer:
- Jeg tror ikke, at der er nogen, der er i tvivl om, at de træer, der er fældet, det er Aakær Gods, der har gjort det, siger han til TV2 Østjylland.
Jens Glavind bekræfter overfor mediet, at Aakær Gods er blevet politianmeldt, men han ønsker heller ikke at oplyse, om det er godset, der er blevet sigtet.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.