En aftale fra sidste år skulle sikre, at Københavns bioaffald skulle til Solrød i stedet for Ringe eller Slagelse, og det kunne spare 67 pct. CO2 i transport. Men nu er aftalen droppet, skriver TV 2 Lorry.
Aftalen, der også gælder for bioaffaldet fra Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby og Dragør, er blevet annulleret, fordi et flertal i Folketinget i midten af juni besluttede, at kommunale affaldsselskaber ikke længere må eje eller drive anlæg, der behandler eller sorterer genanvendeligt affald. En del af aftalen siger, at alt genanvendeligt affald skal sendes i udbud og altså ikke først må blive forbehandlet af kommunerne.
Udover bioaffaldet er der i hovedstadskommunerne også bekymring for en anden grøn affaldsløsning. Amager Ressource Center har nemlig planer om at bygge et eftersorteringsanlæg, der skal sortere plast og metal ud af det almindelige restaffald. Men om det kan gennemføres er endnu usikkert. Udgangspunktet er, at de kommunale værker ikke skal sortere det genanvendelige affald. Men restaffald er ikke umiddelbart genanvendeligt, men skal blot brændes. Til gengæld vil det plast og metal, der skal hives ud af affaldet, være genanvendeligt.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.