
GULDBORGSUND: Guldborgsund Kommune har modtaget 83 mio. kr. i statslig støtte til et naturgenopretningsprojekt, der dækker over 465 hektar på Lolland. I samarbejde med 28 lodsejere og Hejrede-Godssø Pumpelag har man gennem de seneste fem år arbejdet hen mod at finde en muligheder for etablering af projektet.
- Hejrede-Godssø Pumpelag er stolte over, at vi er nogle af de første, der baner vejen for gennemførelse af Grøn Trepart. Vi vil gerne være med til at lave et vådområdeprojekt på ca. 465 ha omkring Lysebro. Mange af arealerne omkring Lysebro å-løbet er i dag en smule våde, og flere arealer er ikke dyrkbare. Ved at vi hæver vandstanden omkring en meter, får vi en anden mere våd natur og et andet insekt- og dyreliv. Vi får samtidig en stor tilbageholdelse af kvælstof og nedsættelse af CO2, fortæller Hans Erik Jensen, formand Hejrede-Godssø Pumpelag.
Allerede i starten af 1990'erne var der tale om et lignende projekt, men det blev skrinlagt. I 2019 henvendte bestyrelsen for Godssø-Hejrede Pumpelag sig til kommunen for at få gang i et nyt projekt.
Guldborgsund Kommune fik herefter midler fra Landbrugsstyrelsen via lavbundsstøtteordningen til at igangsætte et forundersøgelsesprojekt. Der har så været lodsejerdialog og udført tekniske undersøgelser. Det er resultatet af dette arbejde, der nu er opnået finansiering til.
Lokal Grøn Trepart
To af de store mål i aftalen om lokal Grøn Trepart er at mindske kvælstofudledningen til vandmiljøet og omdanne 140.000 hektar landbrugsjord til våd- og naturområder.
Projektet strækker sig over cirka 465 hektar og er til gavn for klimaet på flere måder. Kvælstofbelastningen til Smålandshavet vil blive reduceret med 9.142 kg N/år, men da projektet passerer tre nedstrøms søer, er den forvende kvælstofreduktion 1.964 kg N/år – svarende til 4,2 kg N/ha/år. Dernæst vil CO2 udledningen blive reduceret med 3.238 ton CO2 ækvivalenter/år.
Guldborgsund Kommunes Klimahandleplan indeholder mål for CO2 reduktion ved udtagning af lavbundsjord på ca. 13.000 tons CO2, hvor det forventes, at ca. 800 ha lavbundjord er udtaget i 2023. Projektet ved Hejrede Sø udgør et væsentligt bidrag til at nå CO2 reduktionsmålene.
- Det er naturligvis vigtigt, at alle medvirker, og derfor er Guldborgsund Kommune fokuseret på at gøre sit til, hvad som er muligt. Vi er derfor meget glade for den positive opbakning, vi har fået fra lodsejerne til dette projekt, udtaler borgmester Simon Hansen (S).
De 83 millioner kroner skal primært anvendes til kompensation til lodsejerne. Dernæst skal der foretages detaljeplanlægning, som vil resultere i anlægsarbejde som f.eks. sløjfning af dræn og grøfter, hævning af vandløbsbund, genslyngning, overrisling af projektområdet samt ekstensivering af landbrugsdriften.
Planen er, at projektet er i mål i sommeren 2027.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.