Kritikken hagler ned over 11 nye forslag til placering af Danmarks næste seks naturnationalparker rundt i landet.
Udspillet kaldes uambitiøst, lovstridigt og uden faglig forankring. Især den meget lille størrelse på flere af områderne vækker stor bekymring hos forskere, politikere og biodiversitetseksperter.
Den første af i alt 15 forlængst besluttede nationalparker indvies senere i juni i Fussingø. Men som et led i aftalen om den grønne trepart blev det aftalt, at der skulle laves yderligere seks nye naturparker, som skulle være "så store som muligt".
Men af de 11 foreslåede områder på statslige arealer lever kun to af dem, Vester Thorup og Lodbjerg, op til den politiske ambition.
De dækker begge 4100 hektar. De resterende ni forslag spænder fra blot få hundrede hektar som Skindbjerglund og Livø.
Det er langt under det minimum på 1000 hektar, som forskere anser som nødvendigt for at fremme naturlige processer og en rigere biodiversitet.
Skuffelse og skandale
Torsten Gejl er miljøordfører for Alternativet og dybt skuffet over udspillet. Han peger på, at Biodiversitetsrådet har anbefalet 5000 hektar sammenhængende natur som det bedste afsæt for en bedre natur.
- Nogle af de sidste otte forslag er helt katastrofale. Såsom Livø på 334 hektar, hvor et landbrug og byen tælles med. Der må slet ikke være landbrug i naturnationalparker ifølge aftalen, siger Torsten Gejl.
Skindbjerglund i Rebild Kommune og Sydlangeland er efter hans mening andre håbløse eksempler på små naturfrimærker uden reel effekt.
Han kalder det en skandale, hvis de bliver udpeget, og har kaldt miljøministeren i samråd.
Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening og en central figur i trepartsaftalen, kalder forslagslisten "temmelig ubrugelig".
- Når vi har en klokkeklar aftale om at etablere naturnationalparker så store som muligt, dur det ikke med bittesmå områder rundt i landet. Det her er så meget en ommer, siger hun.
Også førende forskere undrer sig. Professor i biodiversitet Carsten Rahbek fra Københavns Universitet kritiserer det faglige grundlag bag udpegningen:
- Det er en meget blandet pose bolsjer. Hvis målet er at forbedre biodiversiteten, skal der udpeges store, sammenhængende naturområder. Men det har tydeligvis ikke været det vigtigste kriterie her, siger han.
Han peger især på fraværet af områder som Rold Skov og Tisvilde Hegn. Begge af national betydning og med stort potentiale for biodiversitet som klare tegn på ringe faglig prioritering.
Store statslige områder uden for listen
- Nystrup Klitplantage og Tvorup Klitplantage (cirka 5000 hektar sammenhængende statsnatur).
- Klosterheden (cirka 4400 hektar sammenhængende statsnatur).
- Kærgård Klitplantage og Vejers Klitplantage (cirka 3000 hektar sammenhængende statsnatur).
- Blåbjerg Plantage og Nyminde Plantage (cirka 2700 hektar sammenhængende statsnatur).
- Tisvilde Hegn og Melby (cirka 2000 hektar sammenhængende statsnatur).
- Skjern Floddelta (cirka 2000 hektar sammenhængende statsnatur).
- Rold Skov og Rebild Bakker (cirka 1700 hektar sammenhængende statsnatur).
- Jægersborg Hegn og Dyrehave (cirka 1700 hektar sammenhængende statsnatur).
- Hald Sø og Dollerup Bakker (cirka 1200 hektar sammenhængende statsnatur).
- Råbjerg Mile og Bunken Klitplantage (cirka 1000 hektar sammenhængende statsnatur).
Kilder: Rune Engelbreth Larsen med flere.
Flere områder ikke taget med
Rune Engelbreth Larsen er idémanden bag konceptet og forfatter til bøger, der dannede grundlag for de første 15 parker. Han er heller ikke imponeret.
- Det værste er, at listen ikke er afstemt med biodiversitetsforskere. Og at områderne er så små. Det handler jo ikke om mangel på egnede statslige arealer. De er bare blevet fravalgt uden forklaring, siger han.
Han fremhæver, at mindst ti statslige områder over 1000 hektar ikke er taget med såsom Klosterheden, Blåbjerg Plantage og Skjern Å-deltaet.
Naturstyrelsen skriver i et skriftligt svar - efter dialog med Miljøministeriet - at det er styrelsen, der står bag de 11 udpegninger.
Det er angiveligt sket ud fra vurdering af en lang række kriterier som biodiversitet, Natura 2000-arealer, helårsgræsning, friluftsliv, infrastruktur, forventet lokal opbakning og synergi med initiativer i den grønne trepart.
Endelig har der været et ønske om at få arealer med en vis geografisk spredning med på listen for at sikre tilgængelighed for befolkningen, lyder det fra det.
Naturstyrelsen har desuden lagt særligt vægt på "at kunne skabe store sammenhængende naturområder".
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
