
GULDBORGSUND: Sidste år afviste Guldborgsund Kommune at give det Falsterske Digelag lov til at sætte skilte om med cykling forbudt på det Falsterske Dige ved Marielyst på Sydfalster. Og det har kommunen nu Miljø- og Fødevareklagenævnets ord for, var den rigtige afgørelse. Dermed gav nævnet kommunen medhold i, at diget gerne må cykles på og er egnet til formålet.
Digelaget vil ellers skåne diget for cyklister, da det mener, at det slider for meget på det. Kommunen har på den anden side ment, at det skal være tilgængeligt for og bruges af borgere og turister.
Klagenævnet lægger blandt andet vægt på, at 'er der er tale om en sti i det åbne land, som er egnet til cykling', og at 'selve kørebanen fremstår som en permanent menneskeskabt færdselsbane, der er bred nok til at cykle på'. Desuden påtager Guldborgsund Kommune sig den ekstra vedligehold, som brugen eventuelt vil kræve.
- Det er en afgørelse, der én gang for alle slår fast, at vores borgere og vores turister med god samvittighed kan sætte sig op på cyklerne og nyde det unikke område, som diget er en del af, siger John Brædder (Guldborgsundlisten).
Punktummet er dermed sat i sagen, som har været undervejs i flere år. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for andre administrative myndigheder.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.