GULDBORGSUND: Flere oversvømmelser får nu Guldborgsund Kommune til at grave en klimasø på 2,5 ha ud. Den skal aftage noget af de store vandmængder, som området omkring Bangsebroskov ved Nykøbing Falster har oplevet i forbindelse med de storme, der har ramt landet. De har nemlig skabt stormflod i dele af blandt andet Falster, skriver TV2 Øst.
Det voldsomme vejr har fået Tingsted Å til at løbe over sine breder, og det kan skabe oversvømmelse i Nykøbing Falster. Det kan den nye klimasø være med til at afhjælpe ved, at et nyt overløb fra åen til den nye sø gør søen til 'holdeplads' for vandet, forklarer vandløbsbiolog Magnus Engkær til TV2 Øst.
Ifølge ham er der også flere fordele ved den nye sø. Blandt andet håber han, at den kan tiltrække nogle af åens aborrer, ligesom de 60.000 kubikmeter opgravede jord kommer til at skabe bakker og højdemeter til mountainbikespor. Søen er efter planen færdig til oktober, hvor byggeriet af mountainbikebanen så kan gå i gang.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.