GULDBORGSUND: For at finde midler til blandt andet at udvikle bosætningsområder i Nykøbing Falster vil Guldborgsund Kommune sælge og nedrive en række bygninger og dermed rokere en række arbejdspladser til andre matrikler. Det vedtog byrådet på sit seneste møde.
Ifølge kommunen er der udsigt til mangel på boliger i Nykøbing Falster, hvor der sker byplanlægning, som betyder, at nogle boliger skal rives ned.
Med rokaden af de kommunale arbejdspladser vil kommunen også indarbejde nogle af de erfaringer, der er kommet under corona med bl.a. mere fleksible arbejdspladser og digitale mødefaciliteter.
Kommunen regner med 16 mio. kr. i udgifter til anlægsarbejdet, der skal være afsluttet sidst i 2022. Rokaden af de berørte medarbejdere forventes afsluttet i juni, og herefter vil kommunen forberede udbuddet af ejendommene.
Rokaden betyder, at der sælges tre ejendomme, mens der etableres nye arbejdspladser på otte matrikler. Det skal ifølge byrådets referat gøre Nykøbing til en stærk hovedby "ved at skabe planmæssige og fysiske rammer for at tiltrække investeringer til iværksætteri og erhverv og ved at skabe attraktive boliger".
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.