HADERSLEV: Haderslev Kommune går nu i retten for at få ophævet en tiårig lejekontrakt af en 2.500 kvadratmeter stor grund midt i byen, skriver JydskeVestkysten. Aftalen med firmaet Innocon blev indgået i oktober 2019, men blev opsagt af kommunen igen allerede i december 2021 efter længere tids uoverensstemmelser med firmaet, og kommunen vil nu have grunden ryddet.
Trods rykkere har firmaet ifølge kommunen ikke betalt de 249.000 kr. i tilslutningsafgift for vand på grunden, som lejeaftalen forpligter til. Otte ud af 24 planlagte studieboliger er blevet opført. Der er byggetilladelser til de 24 boliger, men firmaet har ikke fået tilladelser til at tage dem i brug på grund af manglende dokumentation for blandt andet brandsikring.
Medejer og bestyrelsesformand i Innocon Michael Bo Larsen siger til avisen, at der ikke er enighed om beløbets størrelse, når det gælder tilslutningsafgiften, "men vi er mere end villige til at betale et acontobeløb," siger han. Han mener, ifølge avisen, at der er en skjult dagsorden på spil i forhold til grunden, der ligger umiddelbart op til kommunens kommende store byfornyelses- og klimaprojekt Jomfrusti-park. På avisens spørgsmål til borgmester Mads Skau (V) om der er nogen klar til at overtage grunden, svarer han: "Nej, vi kan ikke gøre noget, før grunden er ryddet. Nu må vi se."
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.