HELSINGØR: Miljø- og Fødevareklagenævnet har slået fast, at Helsingør Kommunes tilladelse i 2022 til fortsat produktion på et nu lukket røgeri på havnen var både "usaglig og mangelfuld" skriver Helsingør Dagblad og Ekstra Bladet. Røgeriet lukkede efterfølgende i april 2023 pga. dårlig økonomi.
Det var naboen til røgeriet, et advokatfirma, der klagede over generende røg, og som gik videre til klagenævnet med påstand om, at kommunen har pligt til at stoppe en virksomhed, der forurener. Og politikernes tilladelse var, ifølge nævnets afgørelse, ikke truffet på et korrekt juridisk grundlag og lider derfor af en væsentlig retlig mangel, som det formuleres.
- Det må være sådan, at man må anerkende, at der er noget støj, røg og lidt gener, hvis man vil have en havn med liv, siger byrådsmedlem Mette Lene Jensen (V) til Helsingør Dagblad. I nævnets afgørelse fremgår det, at kommunen har inddraget usaglige hensyn i vurderingen af, om røgeriet gav anledning til væsentlige røg- og lugtgener.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.