
Slots- og Kulturstyrelsen har offentliggjort årets ti vigtigste arkæologiske fund. Og det har ifølge styrelsen været et godt år for arkæologien i Danmark, der blandt andet har budt på fundene af Københavns ældste kirkegård og et tandaftryk fra den yngre stenalder på Lolland.
Styrelsen placerer fundet af en kultbygning dateret til cirka år 150-450 ved udgravningen ved Stavnsager Høj udenfor Ribe højest på listen.
- Det er så vildt, og fuldstændig ja nærmest urealistisk, siger arkæolog Lars Grundvad til TV Syd.
- Fundet er enestående. Det er især våbene som er vigtige - der er også lidt guld. Det hele stammer fra ældre romersk jernalder - det vil sige, at det er fra år 0 og frem til cirka år 450, siger han.
Ifølge arkæolog og specialkonsulent i styrelsen Anne Nørgård Jørgensen er det på grund af 'ufornuften i sammensætningen', at fundet peger på noget kultisk.
- Vi har ikke nogen kultbygninger i Danmark som den, der nu er fundet i Vestjylland. Det er en meget mærkelig tid af Danmarkshistorien, hvor denne religion gradvist er kommet til med Odin-kult, siger hun til Ritzau.
Godt år på arkæologifronten
Alle fundene er med til at fortælle os, hvordan vi levede i fortiden, og hvordan civilisationen har udviklet sig.
- Vi bliver hele tiden klogere på vores kulturarv, når arkæologer på museerne graver i jorden eller undersøger havbunden, og det har været et rigtig godt år på arkæologifronten i 2018. Vi kan derfor i år se tilbage på et spændende år med fund, der viser os helt nye sider af vores danmarkshistorie, siger enhedschef på center for kulturarv hos Slots- og Kulturstyrelsen Dorte Veien Christiansen.
Fundene er spredt over hele landet fra Køge til Aarhus, hvor en udgravning afslørede 'en grufuld historie om hårde godsejere og forsøg på mord og indebrænding'.
For at komme med på listen, skal fundet komme fra en ny arkæologisk udgravning og tilføre 'betydelig ny viden til arkæologien og Danmarks kulturhistorie'.
ibs
Top 10 i ikke-prioriteret rækkefølge:
- Hellig kultbygning ved Ribe bugner af guld og våben, Fæsted, Museet på Sønderskov.
- Arkæologer gør sensationelt fund af rige grave ved Roskilde, ROMU (Roskilde Museum).
- Arkæologer viser vej til Ribes latriner, Sydvestjyske Museer.
- Velbevaret skibsvrag vækker begejstring i Køge, Museum Sydøstdanmark.
- Københavns ældste kirkegård dukker op under Rådhuspladsen, Københavns Museum
- Moesgaard Museum afslører grum historie fra Skæring, Moesgaard Museum, Århus.
- Viborg Museum finder sagnomspunden ridderborg, Viborg Museum.
- Silkeborgegnen var centrum for masseproduktion af jern i middelalderen, Museum Silkeborg.
- Tandaftryk afslører bid af Lollands historie, Museum Lolland-Falster.
- Danmarks største droneprojekt afdækker arkæologiske spor, Ringkøbing-Skjern Museumog Vardemuseerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.