AARHUS: Ifølge en række bilag fra Natur og Vejservice, som JP Aarhus har fået aktindsigt i, har den kommunale afdeling i perioden fra 2013 til 2015 købt mindst 114 flasker vin, bøger, blomster og chokolade, der ifølge en intern redegørelse tilsammen har kostet kommunen mindst 23.926 kr. – bogført som gaver til kunder.
Men det står ikke på bilagene, hvem modtagerne af gaverne har været, og indtil nu har man i kommunen ikke været i stand til at finde svarene. Hos Natur og Vejservice findes der heller ikke nogen dokumenter, der viser, hvem der har modtaget gaverne, forklarer Michael Johansson, økonomichef i Teknik og Miljø, der ifølge avisen nu vil spørge de personer, som købte gaverne, om de kan huske, hvem modtagerne var.
Ifølge ham er afdelingen nu stoppet med at give gaver til kunder. Den nu tidligere chef Claus Pedersen fratråde pposten i Natur og Vejservice og Center for Byens Anvendelse efter blandt andet hård kritik og brud på udbudsregler.
ka
Læs hele historien i JP Aarhus.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.