HORSENS: Horsens Kommune skal ikke betale erstatning til en kvinde, der faldt i et hul på en boligvej uden fortov tilbage i februar 2015. Vestre Landsret har nemlig netop stadfæstet en dom fra Retten i Horsens, hvorefter kommunen er endeligt frifundet for kravet på godt 100.000 kroner, skriver Aarhus Stiftstidende.
Kvinden slog sit knæ alvorligt, ligesom hun ødelagde sine briller. Hun fik siden anerkendt en mén-grad på otte procent. Hun krævede i henhold til opgørelsen 100.570 kroner i erstatning for mén, svie og smerte. Horsens Kommune var klar over, at asfaltlaget på vejen var i dårlig tilstand, og vejen stod på listen over vejstrækninger, der skulle have nyt asfalt, når kommunen havde råd.
Det fik man i efteråret 2016 - altså halvandet år efter uheldet. Men hverken byretten eller Vestre Landsret mener, at kommunen har lavet fejl omkring vedligeholdelsen. Revnen har efter retternes mening ikke en dybde, som overstiger, hvad en fodgænger må være forberedt på, og derfor har kommunen ikke handlet uforsvarligt. Efter det dobbelte nederlag skal kvinden fra Østbirk betale sagens omkostninger til Horsens Kommune med i alt 45.000 kroner.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.