
BORNHOLM: I 2032 er Bornholms forbrændingsanlæg afskrevet, og så skal der enten i god tid være investeret i at bygge et nyt eller også skal der være en intensiv affaldsordning, der overflødiggør et lokalt forbrændingsanlæg på øen.
Byrådet har netop godkendt visonen 'Bornholm viser vej', som netop leder frem mod en fremtid uden affaldsforbrænding på øen, hvor affaldsselskabet BOFA sammen med brugere og affaldsbranchen skal udvikle metoder, der optimerer håndteringen og øger sorteringen af mange nye affaldstyper.
Det fremgår af visionen, at regionskommunen forestiller sig, at om 13 år vil Bornholm være den første kommune, der helt har skrottet et forbrændingsanlæg, og hvor eksisterende fraktioner som metal, plast og pap genanvendes i stor stil, og nye affaldsfraktioner som fiskenet, isolering og særlige plasttyper genanvendes i samarbejde med lokale virksomheder og partnere.
Visionen går også ud på, at Bornholm skal oprette en affalds- og ressourceklynge af både nye og etablerede virksomheder, der skal tjene som videnscenter og internationalt showroom for danske affaldsløsninger, teknologier og knowhow.
Du kan læse hele visionen 'Bornholm viser vej' her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.