Vandparkering:
I Holstebro gled det nemt nok at få lov til at oversvømme marker

HOLSTEBRO: Som omtalt tidligere på ugen undersøger man i Vejle for tiden, hvordan man kan forpligte lodsejere langs vandløb til at lade deres marker oversvømme under ekstremregn - for at kunne tilbageholde mest muligt vand længst oppe i vandløbene og undgå oversvømmelser i byområder længere nede.

I et aktuelt eksempel vurderer Vejle Kommune, at en vej kunne være reddet fra at blive skyllet væk under de seneste vandmasser, hvis en bestemt landmand var gået med på at stille sin jord til rådighed til at aflaste vandløbet.

Lige præcis den nød har de mere eller mindre knækket i Holstebro - og udelukkende ved hjælp af frivillige aftaler med de landmænd, der ejer markerne langs de fyldte vandløb.

Det oplyser Karsten Filsø (SF), der er formand for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, om forarbejdet til et storstilet klimaprojekt, der indebærer lejlighedsvis opmagasinering af ekstra vandmængder i Vandkraftsøen og ådalen øst for Holstebro:

Noget skrubberi

- Omkring 40 landmænd er samlet gået med til at lade omkring 150 hektar af deres jord langs Storå oversvømme. Det er for det meste jord, som vi på vestjysk kalder "noget skrubberi" og altså ikke dyrkes. Lodsejerne får så en kompensation på omkring 10.000 kroner per hektar som et engangsbeløb.

- Der er store værdier på spil i oversvømmelsesskader - både samfundsmæsige og private - og det har lodsejerne gerne villet være med til at løse, siger Filsø, der dog også nævner enkelte lodsejere, der "slog sig lidt i tøjret":

- Men der var landboforeningerne gode til at komme på banen. De har jo også en interesse i, at landbrugserhvervet som sådan spiller med på den her dagsorden.

Bortset fra at det altså ikke var nødvendigt i Holstebro, kan Filsø godt følge sin formandskollega i Vejle, Søren Peschardt (S), som har bedt juristerne finde ud af, hvordan kommunen kan forpligte lodsejere langs vandløb til at give lov til oversvømmelser under monsternedbør:

- Vi har tidligere selv måttet ekspropriere et mindre areal, der var en del af et større vådområdeprojekt, hvor en landmand ikke frivilligt ville afgive sin jord. Men den ekspropriationsmulighed er der i dag netop kun for ”kvælstof- og fosforvådområdeprojekter” - og ikke når det gælder klimahensyn.

Flere musefælder

Det samlede klimatilpasningsprojekt ved Holstebro er stadig i proces. Kommunen har blandt andet måttet sætte et firma til at tælle birkemus til sommer, da Miljøklagenævnet har afvist kommunens første optælling, der baserede sig på ti musefælder. Nu skal der 30-40 fælder op i et større område for at slå fast, hvor den fredede mus holder til, så de nødvendige hensyn kan tages.

Holstebro Kommune føler sig fanget i et krydspres mellem en særlig EU-forpligtigelse til at beskytte byen mod et pladdervådt klima i accelererende forandring og en anden, naturbeskyttende EU-lovgivning, som forhaler den eneste realiserbare løsning.

Optællingen af birkemus er en del af det forarbejde, der skal være på plads, før Miljøstyrelsen igen kan vurdere, om der kan meddeles undtagelser fra Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet.