Søfartsstyrelsen har kontrolleret 19 udtjente russiske olietankere uden for Skagen efter bekymring for miljøkatastrofe, og ingen af dem har haft graverende fejl, fortæller synschef Martin John til DR.
- Der er konstateret små afvigelser, men ikke noget usædvanligt. Og der er ikke nogen af skibene, der har givet anledning til at tilbageholde dem eller skride til yderligere tiltag, siger han.
Han forsikrer, at kontrollerne fortsætter, trods der endnu ikke er fundet store fejl.
indsatsen med kontroller kommer bl.a. efter, at 1. viceborgmester i Frederikshavn Peter E. Nielsen (S) i marts var ude at sige, at han frygter, at et af de mange skibe, der ligger til i Ålbæk Bugt, pludselig kan resultere i en miljøkatastrofe i form af et olieudslip. Det skrev TV2 Nord, der også kan fortælle, at der - ifølge viceborgmesteren - ikke er nogen til at rydde op.
Det er Forsvaret og beredskabet, der har ansvaret for at rydde op efter eventuelle olieudslip, og i dag er der afsat fire såkaldte miljøskibe til formålet, men ingen af dem kan klare større udslip.
Minister erkendte: Frygten er reel
I en opfølgende TV2 Nord-artikel erkendte minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V), at frygten for en miljøkatastrofe er reel, og han fastslår i TV2 Nord, at der arbejdes på en løsning.
- Der er ingen tvivl om, at der er behov for at se på løsninger i forhold til havmiljøkapaciteten. At vores fire havmiljøskibe, som udgør kernen af havmiljøberedskabet, er nedslidte, er som bekendt ikke en ny problemstilling. Jeg forstår, at det kan vække bekymring, sagde ministeren til mediet.
Og det er altså bl.a. det, der nu har ført til at Søfartsstyrelsen har igangsat en styrket indsats for at kontrollere tankskibene.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.