KL bakker Randers op: Miljøskadeloven bør ændres

RANDERS: Nordic Waste-sagen, der har efterladt Randers Kommune med udsigt til en tømt kassebeholdning efter oprydningen fra jordskreddet i vinter, får nu KL til at slå på tromme for, at miljøskadeloven skal laves om. 

Miljøskadeloven regulerer, hvem der har myndighedsansvaret og det økonomiske ansvar, i de tilfælde hvor der er overhængende fare for en miljøskade.

At én virksomhed kan efterlade store udgifter, som bebyrder den enkelte kommunes økonomi og ressourcer, er helt urimeligt, siger formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg Birgit S. Hansen (S).

- Der har åbenbaret sig et kæmpe hul i miljøskadeloven, som ingen tidligere har været opmærksomme på. Det hul gør, at kommunerne risikerer at komme til at stå med hele den økonomiske risiko. Det vil unægtelig få den konsekvens, at man som kommune tænker sig om to gange, før man siger ja til at placere sådan en virksomhed inden for kommunegrænsen, siger hun og fortsætter: 

- Vi taler jo om regninger på trecifrede millionbeløb. Det vil påvirke den enkelte kommunes økonomi enormt hårdt og betyde, at der er velfærd, man ikke vil kunne levere til borgerne. Den risiko vil man nok nødigt løbe.

Hullet i loven 

Derfor bør man få lukket dét hul i miljøskadeloven, mener KL.

- Vi skal tage ved lære af forløbet omkring Nordic Waste. For hvis vi ikke får tætnet hullet i miljøskadeloven, kommer vi til at stå med et nyt kæmpe erhvervsproblem – nemlig at  miljøbehandlingsvirksomheder og større depoter af fx olie, kemikalier og affald får svært ved at finde en kommune at slå sig ned i, siger Birgit S. Hansen. 

Det var Randers-borgmester Torben Hansen (S), der på et pressemøde onsdag i forbindelse med opgørelsen af udgifterne til oprydningen efter jordskreddet også efterlyste en justering af lovgivningen.

Man kunne tage højde for problemer med konkursramte virkesomheder ved eksempelvis at forpligte virksomheder til på forhånd at stille sikkerhed eller forsikre sig mod en lignende situation, lød det fra borgmesteren.

- Vi kommer til både som Randers Kommune og gennem Kommunernes Landsforening at sige, at der er nogle ting, der skal kigges på, og det skal gerne gå hurtigt, sagde Torben Hansen.

Økonomisk uklarhed

Randers Kommune har indtil nu betalt 254 millioner kroner i forbindelse med oprydningen, men regningen skønnes at lande mellem 460 og 663 millioner kroner og vil resultere i et underskud i kommunen på 370 millioner kroner. Kommunen har ad flere omgange efterspurgt mere økonomisk støtte fra staten, der har afsat 200 mio. kr. – senest på onsdagens pressemøde.

Men det ville være en "hovsa-beslutning" allerede nu at love, at staten kommer til at betale en større del af Randers Kommunes regning fra håndteringen af jordskreddet ved Nordic Waste, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2 Østjylland.

Ministeren peger også på behovet for at afsøge mulighederne for at få mest muligt betalt af de to selskaber – Nordic Waste og DSH Recycling – som ifølge Heunicke "er stukket af fra regningen". Desuden understreger han, at der er statslige puljer, som Randers Kommune kan søge fra, når det gælder genetableringen af Alling Å.

TV-kanalen har sonderet holdningen til at give Randers yderligere økonomisk hjælp hos to oppositionspartier i Folketinget – det ene er Enhedslisten:

- Vi er parate til at være med til at finde de penge. Det har statsministeren i øvrigt tidligere lovet, da hun i gummistøvler besøgte området, og det synes jeg sådan set, at regeringen skal stå ved, siger partiets frontfigur Pelle Dagsted. Hos Liberal Alliance har finansordfører Ole Birk Olesen flere forbehold:

- Min lyst til at bevilge penge til Randers Kommune afhænger meget af, om Randers Kommune har gjort det, de skal, eller om Randers Kommune ikke har ført tilsyn ordentligt, lyder det fra ham.