dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Københavns Kommune

København samler alle fjernbusser ved Fisketorvet

Fjernbusterminal aftalt mellem kommunen og Transportministeriet. Kapacitet: 195 busser i døgnet fra 2023.
23. NOV 2020 11.50

KØBENHAVN: Fjernbusserne til og fra hovedstaden får fra 2023 ét samlet sted at være. En ny terminal til formålet anlægges ved Fisketorvet, har Københavns Kommune og Transportministeriet aftalt.

Terminalen skal erstatte de eksisterende holdepladser, der er fordelt mellem Valby Station, Ingerslevsgade ved DGI Byen og udefter, og Bernstorffsgade på Tivoli-siden af Københavns Hovedbanegård. Den kommende fjernbusterminal placeres langs baneterrænet under Dybbølsbro med ensrettet trafik indad mod byen.

Dermed bliver der let adgang til S-tog ved Dybbølsbro Station og fra 2024 til den kommende metrostation Sluseholm. Fjernbusterminalen får 15 busholdepladser, taxaholdepladser, cykelparkeringspladser, handicapparkering og en terminalbygning med ventefaciliteter, toiletter og en kiosk samt elevator til Dybbølsbro.

Terminalen får en kapacitet pr. døgn på 195 busser til og fra København, svarende til det estimerede behov i 2030. Terminalen anlægges af Vejdirektoratet med start næste år og forventet ibrugtagning i foråret 2023.

Prisen anslås til 80 mio. kr. hvoraf Københavns Kommune betaler 60 mio. kr. og staten 20 mio. kr. Københavns Kommune vil refinansiere 20 mio. kr. af sin andel ved forhøjet brugerbetaling fra busoperatørerne over en årrække.

mk

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/koebenhavn-samler-alle-fjernbusser-ved-fisketorvet

GDPR