
KØBENHAVN: Gaspriserne stiger fortsat.
Europa står i en gaskrise efter Ruslands invasion af Ukraine, og det har medvirket til, at den ovenstående sætning den seneste tid har fyldt hos danskerne. Men nu kommer der gas fra en uventet kast.
Københavnernes madaffald bliver nu omdannet til biogas, der bliver sendt ud i naturgasnettet. Dermed kan det direkte erstatte fossilt gas i el- og varmeproduktionen, i bybusser og skraldebiler, der kører på gas og i komfurerne i de hjem, som bruger bygas.
Dermed reducerer man Danmarks afhængighed af udenlands gas.
– Vi samler allerede 15.000 tons madaffald om året, og vi vil gerne samle dobbelt så meget. 15.000 tons svarer til energiforbruget i fem millioner varme bade af fem minutters varighed, så der er et stort potentiale i det. Jeg håber, at mange flere vil begynde at sortere endnu mere, når de ved, at det direkte erstatter gas, som vi ellers har importeret, siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL)..
Anlæg i Solrød
Københavns Kommune har et mål om at genanvende 70 pct. af københavnernes affald i 2024, og en del af denne plan går ud på, at madaffald skal laves om til gas på et bynært anlæg. Kommunens selskab ARC må på grund af nye regler ikke selv lave et biogasanlæg i København. I stedet er madaffaldet sendt i udbud, og det er et anlæg i Solrød, der nu modtager københavnernes madaffald.
– Jeg er virkelig glad for, at vi midt i en klima- og energikrise nu i København kan udrulle et bæredygtigt alternativ til fossilt gas. Jeg synes, det giver så meget mening, at vi hver dag sorterer vores madaffald i de grønne bioposer, når man ved, at det direkte er med til at afhjælpe manglen på gas, som man hele tiden hører om i medierne, siger Line Barfod og tilføjer:
– Allerhelst ville vi have vores eget anlæg her i København, så vi kunne mindske transporten endnu mere. Men der er grund til at glæde sig over, at vi nu har fundet et biogasanlæg tættere på København, at genanvendelsesgraden nu næsten er på 100 pct., og at restaffaldet er så rent, at det kan bruges som gødning på økologiske landbrug.
Københavns Kommune indsamler årligt næsten 15 millioner tons madaffald, men vil gerne nå op på det dobbelte, lyder ambitionen.
mag
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.