Konsekvensfrit data-snageri fra ansatte i kommuner og regioner

De seneste to år har ansatte i kommuner og regioner snaget ulovligt i 2.727 borgeres persondata. Det viser aktindsigter i anmeldelser til Datatilsynet, som Ingeniørens it-medie, Version2, har fået fra kommuner og regioner.

Nogle medarbejdere har lavet ét opslag; andre har slået hundredvis af borgere op over flere år, uden at myndighederne har stoppet det.

I gennemsnit tager det kommuner og regioner over fem måneder at opdage et tilfælde af snageri, og i mindst 32 af anmeldelserne opdagede myndigheden først, at der var noget galt, da de blev tippet om det.

Tilliden til det offentlige

Ifølge Henning Mortensen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed kan problemet i værste tilfælde gå ud over tilliden til det offentlige, og den advarsel bakkes op af Hanne Marie Motzfeldt, professor i forvaltningsret og digitalisering ved Københavns Universitet:

- Borgernes tillid til, at deres data er sikre hos myndighederne, er helt afgørende for den digitale udvikling, siger hun til Version2.

Kommuner og regioner har pligt til at anmelde snagesager til Datatilsynet og har de sidste to år gjort det i 185 tilfælde. Én sag er under behandling, én er forsvundet, og 183 sager har tilsynet afvist at undersøge nærmere af ressourcemæssige årsager.

Ressourcespørgsmål

Ditte Yde Amsnæs, kontorchef for Informationssikkerhed og Analyse i Datatilsynet, mener dog ikke, der er grund til bekymring:

- Vi bruger de ressourcer, vi har, på den bedst mulige måde. Det er ikke nødvendigvis alle sager, man kan behandle 100 procent til bunds, forklarer hun.

Regeringen har arbejdet på at skære i Datatilsynets budget de sidste par år, og i 2024 bliver pengeposen 5 millioner kroner mindre sammenlignet med i 2023.

En række myndighedspersoner har afvist at stille op til interview med Version2 om sagen, herunder digitaliseringsminister Marie Bjerre (V), som begrunder afvisningen med, at hun ikke mener, sagen har noget med ministeriet at gøre.

cwa