Naturpoliti skal sikre straf til gerningsmænd

Ulovlige giftdrab på sjældne fugle og skudte ulve. Bulldozede sandklitter, fældning af gamle træer og deponering af giftigt affald i naturen.

For slet ikke at snakke om store miljøkatastrofer som Nordic Waste i Randers.

Historierne om menneskers bevidste overgreb på natur og miljø er dukket op jævnligt i en årrække. Ofte uden store retlige konsekvenser for gerningsmændene.

Derfor skal Danmark have en "Økokrim"-enhed, som skal sikre, at der er alvorlige konsekvenser for at ødelægge natur og miljø.

Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der foreslår en særlig efterforskningsenhed. Forslaget er taget med af SF ind i de igangværende forhandlinger om politiets økonomi.

- I Danmark har vi reelt aldrig slået ned på natur- og miljøkriminalitet og kun med små eller ubetydelige konsekvenser. Rammerne for efterforskningen skal derfor styrkes, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Kan medføre fængselsstraf

Regeringen har med et bredt flertal netop hævet bødestraffen med 100 procent for at begå naturkriminalitet. I de allergroveste tilfælde skal det medføre fængselsstraf.

- Strafreformen er et kæmpeskridt i den rigtige retning, for den signalerer alvoren i det her, siger Bo Håkansson, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

- Men opgaven med at opdage og efterforske overtrædelserne udestår. Derfor er der brug for et samarbejdsforum, hvor alle de relevante myndigheder med hver deres ekspertise kan arbejde sammen.

I Nordic Waste-sagen efterlod virksomheden en gigantisk bunke forurenet jord med alvorlige følger for både mennesker og miljø.

I Odder Kommune endte en godsejers indgreb i et beskyttet vandløb med, at kommunen lovliggjorde indgrebet.

Behov for flere kompetencer

Sidste år pegede en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet netop på behovet for et styrket samarbejde på tværs af myndigheder og organisationer.

- Der er klart brug for øget kompetence og ekspertise i efterforskningen af faunakriminalitet. Hvis folk ved, at de alligevel ikke bliver retsforfulgt, så hjælper højere straframme jo ingenting, siger seniorforsker Hans Peter Hansen fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

Norge har i 36 år haft specialenheden Miljøkrim. Den tager sig af sager om natur- og miljøkriminalitet og består af politi, advokater, biologer og en kemiker.

Lederen Hans Tore Høviskeland fortalte for nylig i et interview med Naturmonitor, at enheden har sendt et vigtigt signal om, at der er en reel risiko for at blive taget.

- Vi hjælper politidistrikterne med svære sager. Vi kan rejse ud og bistå dem i forbindelse med efterforskningen eller bistå dem på distancen, sagde han til Naturmonitor.

Det er den model, som Danmarks Naturfredningsforening gerne vil kopiere i Danmark.

- Når en havørn bliver skudt, eller forurenet jord spredes, så kræver det både politiets beføjelser og faglig viden fra miljømyndighederne. I dag falder det ofte mellem to stole. Det kan en Økokrim-enhed løse, siger Maria Reumert Gjerding.

Retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) har spillet et forslag om en ny natur- og miljøenhed ind i de igangværende forhandlinger om politiets økonomi.

- Vi har i en stribe sager set, at det nærmest er konsekvensfrit at lave overgreb på naturen. Det harmonerer dårligt med, at vi stopper mange milliarder i at skabe mere natur og biodiversitet, når andre så begår selvtægt og rydder natur for næsen af os, siger hun.

Politiforhandlinger ventes færdige i november.

/ritzau/