MIDDELFART: I byrådet vil Socialdemokratiet have lovgivningen ændret, så kommunen får mulighed for at sige nej til udvidelser af svineproduktion, skriver Fyens Stiftstidende. Lige nu er det ikke muligt, hvis ansøgeren opfylder de fastsatte, tekniske miljøkrav i miljøgodkendelsen.
Socialdemokratiet i Middelfart vil altså have, at kommunen kan afvise ansøgninger fra landmænd, som ønsker at udvide deres svinestalde. Det skal give kommunerne en mulighed for at tage hensyn til kommunale planer. I den sammenhæng vil partiet næste måned fremlægge et udkast til et brev til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, for byrådet.
- Vi er nødt til at samle byrådet og gå til ministeren, for man er nødt til på Christiansborg at finde en måde hvorpå kommunerne har en mulighed for ikke at godkende, hvis det ikke flugter med de kommunale planer. Jeg synes, det vil være et stærkt signal, hvis vi kan samle byrådet og sige, her har vi en udfordring i forhold til kommunal selvbestemmelse, siger byrådsmedlem Jacob Bjørnskov Nielsen (S).
JN
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.