SILKEBORG: Silkeborg Kommune har måske lavet en indenomsoverhaling på EU Kommissionens lovforslag om at udfase gummigranulat på alle kunstgræsfodboldbaner i EU.
Kommunen har siden juni 2022 forsøgt sig med metoder, der har til formål at mindske spredningen af gummigranulat i forbindelse med boldspil på de kunstige baner. Og de umiddelbare resultater viser, at kunstgræsbanerne måske ikke er så farlige som først antaget. Det oplyser kommunen.
Delresultaterne, der er foretaget af eksperter fra Teknologisk Institutut og ingeniørvirksomheden Sweco, viser, at kommunens forsøg med at mindske spredningen har virket i så høj grad, at det faktisk ligger langt under de mængder, som EU Kommissionen fremlagde som grundlag for deres lovforslag.
Den mulige kommende lovgivning foreslår, at det årlige svind af banernes gummigranulat nedbringes ned under maksimalt 66 kg per år per 11 mandsbane, og gerne med en indfasning af de nye banekrav i løbet af fire år samt eventuelt et påbud om oprensning af synligt granulat på de nære arealer omkring kunstgræsbaner. Delresultaterne fra Silkeborgs projekt kaldet "Silkeborgbanen" viser, at ved hjælp af de nye tiltag kan spredningen reduceres til cirka fem kg per år.
Projektet går kort sagt ud på, at kommunen i samarbejde med DBU har forsøgt at etablere riste, hvor spillerne kan ryste granulatet af sig, inden de forlader banen, samt bander, der er 50 cm høje, så granulatet ikke hopper ud over kanterne. Det fungerer tilsyneladende så godt, at kommunen også kan fremlægge, at PFAS-indholdet i grundvandet ligger under de danske værdier, hvormed kommunen vurderer, at kunstgræsbanerne ikke er til skade for grundvandet.
I samfundets og aktivitetets navn
Det er i aktivitetstilbuddets navn, at Silkeborg Kommune har valgt at kæmpe for at kunne beholde de kunstige fodboldbaner. I modsætning til almindelige græsbaner er kunstgræsbanerne både mere slidstærke og nemmere i vedligeholdelse. Udover det kan banerne bruges alle årets dage sammenlignet med almindeligt græs, der af gode grunde både bliver smattet og er krævende at vedligeholde, oplyser Idrættens Analyseinstitut.
Desuden er gummiunderlaget med til at mindske skader, hvis spillerne eksempelvis falder og slår sig, da underlaget er støddæmpende og blødere. Man undgår desuden, at banerne bliver hårde i vinterperioden, hvor de traditionelle baner fryser til.
På Facilitetsdatabasen fremgår det, at der per 2022 er i alt 397 kunstige græsbaner i Danmark. Til sammenligning var der i 2002 kun fem baner. DBU understreger i delresultaterne, at der kan spilles tre-fire gange så meget fodbold i løbet af et år sammenlignet med en naturlig græsbane.
De kunstige baner kan anlægges stort set over det hele, hvor der normalt må tages hensyn til, hvor de almindelige græsbaner kan placeres i forhold til, hvor godt græsset kan gro de forskellige steder.
Projektet fungerer via oprettelse af to kunstgræsbaner, der gerne skal være til inspiration for Danmark, men også resten af EU.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
