dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Carsten Kruse har de seneste fire år været kommerciel direktør i Aarhus, men rykker nu jobmæssigt retur til Samsø. (Arkivfoto)
Aarhus Havn

Samsøs nye trafikdirektør er en gammel kending

Carsten Kruse bliver igen trafikdirektør på Samsø efter flere udskiftninger på posten.

SAMSØ: Samsø Kommune har pr. 1. januar ansat Carsten Kruse som trafikdirektør, oplyser kommunen. Der er tale om gensyn med en gammel kending i stillingen, idet Carsten Kruse bestred jobbet i perioden 2014-2021.

I de mellemliggende år har han været kommerciel direktør ved Aarhus Havn.

Trafikdirektøren står i spidsen for Samsø Rederi og Samsø Bus.

Carsten Kruse har mange års erfaring fra rederibranchen og var i sin tid den første direktør i Samsø Rederi. 

Stillingen som trafikdirektør på Samsø har, siden Carsten Kruse senest havde den, været besat af først Lars Rieks, som blev fyret i begyndelsen af 2024 efter uenigheder mellem ham og kommunalbestyrelsen om, hvordan opgaven skulle varetages. Senere kom Karsten Himmelstrup til, men han fratrådte af helbredsmæssige årsager i februar i år. Den 1. maj blev Henrik Renneberg ansat i stillingen, men han stoppede med udgangen af oktober 2025.

Den nye trafikdirektør har i rederibranchen også været ansat i Cat-Link, Mols-Linien og Stena Line. Privat er han bosat i Aarhus og har to voksne børn.

dotn

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/samsoes-nye-trafikdirektoer-er-en-gammel-kending

GDPR