BRØNDBY: Alt fuldtidsansat rengøringspersonale i Brøndby Kommune tilbydes opkvalificering inden for rengøring og dansk. Mens de er på uddannelse, træder ledige til som vikarer. De ledige får dermed en faglig opkvalificering, der kan betyde en vej ind på arbejdsmarkedet igen, oplyser kommunen.
Tilbuddet til de fuldtidsansatte i rengøringspersonalet går på at blive løftet i forhold til nyere viden om rengøring og i forhold til danskfaglige kundskaber.
Kompetenceløftet består af et uddannelsesforløb på henholdsvis 18 dage til dem, der allerede har danskkundskaber, og 55 dages uddannelse til dem, der skal have ekstra dansk. Det er Facility Service, TEC, VSK-sprogcenter og Brøndby Jobcenter, der står bag kompetenceløftet.
Efter uddannelsesforløbet ser man på om nogle af rengøringsmedarbejdere kan optages på videre forløb, der vil betyde, at de bliver faglærte.
Inden medarbejderne er på efteruddannelse, opkvalificeres ledige borgere til at kunne bestride vikariaterne. Vikarerne ansættes via jobrotationsordningen, og der er bevilliget 1,6 mio. kr. til ansættelse af vikarer.
De to første opkvalificeringshold omfatter 32 medarbejdere, som starter på TEC i henholdsvis september og oktober 2020.
ka