HELSINGØR: Den afdøde forhenværende miljøminister Lone Dybkjær (R) får nu sin egen mindeplade ved Kulturværftet på Helsingørs havnefront.
Det besluttede byrådet mandag på forslag fra borgmester Benedikte Kiær (K).
Ifølge borgmesteren er der grund til at hylde, at Lone Dybkjær i 1990 i sin funktion som miljøminister gik imod både sine egne embedsmænd og Helsingør Kommunes forslag om et stort boligbyggeri på det område, som indtil 1983 husede Helsingør Skibsværft.
I stedet foreslog hun at fritlægge Kronborg og reservere værftsområdet til kulturelle formål i stedet for boliger og erhverv. Dermed lagde hun kimen til det, der 23 år senere skulle blive til Kulturhavn Kronborg.
Dybkjærs veto mod byggeriet var en medvirkende årsag til, at Kronborg blev optaget på Unescoes verdensarvliste i 2000, fremgår det af dagsordenen for byrådsmødet.
Mindeplanen ventes at koste 25.000 kr. i grafisk udarbejdelse, produktion og opsætning - samme beløb, som da man i efteråret opsatte en mindeplade for landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen, der arbejdede på at skabe Kulturhavn Kronborg gennem 25 år.
Ifølge Helsingør Dagblad var der stort flertal for mindepladen for Lone Dybkjær. Kun Enhedslisten og Lokaldemokraterne undlod at stemme for - Enhedslisten med den begrundelse, at partiet har en generel indstilling om, at det ikke er så vigtigt med mindeplader, statuer og medaljer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.