Lovgivning bremser effektiv indsats mod stigende grundvand

Det bliver dyrt for danske bygningsejere og samfundskassen at håndtere et problem, der bliver stadigt mere påtrængende: det stigende grundvandsspejl.

- Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad det kommer til at koste, siger Benny Nielsen, afdelingsleder for Plan og Projekt hos Herning Vand, til Ingeniøren.

Da vand- og spildevandsselskabernes brancheforening, Danva, tidligere i år undersøgte problemet, meldte 27 selskaber, der dækker tilsammen 3,2 millioner indbyggere, at de havde områder, hvor højtstående grundvand gav problemer.

Årsagen ligger i en kombination af mere nedbør, mindre vandindvinding fra bynære boringer og udskiftning eller tætning af kloakrør, der hidtil har fungeret som dræn. Og udviklingen vil ifølge både klimafremskrivninger og forsyningsselskaber bare forstærkes de kommende årtier.

Som lovgivningen er i dag, er stigende grundvand imidlertid den enkelte grundejers problem. Grundejerne kan vælge at installere omfangsdræn, men det er dyrt at få etableret hele vejen rundt om huset, og nogle steder er det alligevel ikke nok til at holde grundvandet væk.

I byen Sunds ved Herning har deltagerne i det europæiske projekt Topsoil imidlertid fundet ud af, hvad der skal til for at løse problemerne - teknisk og juridisk. Men ifølge Benny Nielsen fører lovgivningen til løsninger, der er dyrere end nødvendigt for den enkelte og for samfundet:

- Vi ved, at grundvandet vil stige, når vi tætner kloakkerne. Fra undersøgelserne ved vi, at den eneste rigtige løsning er at dræne området. Hvis vi – når vi alligevel graver – måtte lægge et tredje rør ned, der kunne modtage vand fra omfangsdræn og måske selv fungere som dræn, giver det en ekstraomkostning på 5-10 pct. Men det må vi ikke, så det bliver meget dyrere, når grundejerne efterfølgende skal grave op igen.

Ingeniøren har ikke kunnet få svar på et spørgsmål til Miljø- og Fødevareministeret om, hvorvidt en regelændring er på vej.

ka