Kommuner må gerne sortere elektronik til genbrug, reparere det og videresælge det. Det har Ankestyrelsen slået fast efter en sag om Nordværk I/S' håndtering af elektronik og hårde hvidevarer på sine genbrugspladser. Sagen blev en sag for Ankestyrelsen, efter at Nordværk - der håndterer affald i store dele af Nordjylland - opsagde en tidligere aftale om reparation af elektronik for i stedet at varetage den selv.
Nordværk havde i Brønderslev og Hjørring kommuner indrettet indsamlingspladser således, at borgere kunne placere elektronik under et skilt med angivelsen "genbrug", hvorefter det blev istandsat og solgt, såfremt det var muligt. En advokat havde på vegne af kommunens samarbejdspartner skrevet til Ankestyrelsen for at få den til at vurdere lovligheden af aktiviteterne.
Og nu har styrelsen slået fast, at det var lovligt. De lægger i deres dom vægt på, at der ikke er tale om affald, men om elektronik til genbrug, og elektronikken derfor ikke er omfattet af affaldsreglerne. Derudover hører salg og genbrug af genstande, der er sket som en naturlig del af kommunens arbejde, ind under kommunalfuldmagtsreglerne.
mar
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.