
LYNGBY-TAARBÆK: Ankestyrelsen har afgjort, at Lyngby-Taarbæk Kommune ikke længere må tilbyde grundejere serviceaftaler, hvor kommunen mod betaling har udført vintervedligeholdelse på kørebanen samt renholdelse af rendesten og rendestensbrønde på vegne af grundejer, oplyser kommunen.
For at efterkomme Ankestyrelsens afgørelse er det nødvendigt, at alle serviceaftalerne mellem kommunen og grundejerne ophører. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet, at kommunen ikke lovligt kan fortsætte ordningerne.
Sigurd Agersnap (SF), formand for Teknik- og Miljøudvalget siger:
- Beslutningen er en nødvendig konsekvens af Ankestyrelsens afgørelse. Det betyder dog ikke, at kommunalbestyrelsen er enige med Ankestyrelsen. Vi havde helst set, at serviceordningerne kunne fortsætte som hidtil, så grundejerne på de private fællesveje kunne have en serviceaftale med kommunen.
Ændringen træder i kraft 1. november 2018 og vil berøre ca. 150 private fællesveje og ca. 2.970 ejendomme.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.