LOLLAND: En landmand fik ikke noget ud af at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over, at Lolland Kommune har påbudt ham at reetablere en sø på cirka 122 kvm, som han havde fyldt op i 2012 eller 2013, og som nu indgår i driften. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.
Landmanden mente dels, at der slet ikke er tale om en sø, men blot en lavning, som af og til står under vand. Den del forholder klagenævnet sig ikke til, for den del skulle han have klaget over, da kommunen i 2019 afgjorde, at der var tale om en beskyttet sø.
Dels klagede landmanden over, at kommunen havde afvist at give dispensation mod, at han etablerede en ny og større sø et andet sted. Men ifølge klagenævnet fremgår det af lovens bemærkninger, at en såkaldt erstatningsbiotop almindeligvis ikke kan føre til dispensation, da det ud fra en naturmæssig synsvinkel normalt er bedre, at det oprindelige naturområde bevares. Derfor står kommunens afgørelse ved magt.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.