
MIDDELFART: I Middelfart ser byrådet nu på den statsejede motorvej for finde CO2-besparelser i klimaregnskabet. For ved at sænke hastigheden fra 130 til 110 kilometer i timen på en strækning på 13,8 kilometer vil der kunne spares 12.660 ton CO2 om året, fremgår det af sagsfremstillingen i byrådet.
Byrådet har nu sendt en indstilling til Transportministeriet om sagen for at kunne få lov til at pille ved hastigheden på statsvejen. Forslaget oreslås tidsbegrænset indtil transportsektoren er klimamæssigt omstillet ”af sig selv”.
Det er ingeniørfirmaet Planenergi, der har regnet på fordelene for klimaet ved at reducere hastigheden på motorvejen igennem Middelfart Kommune, og data er konfirmeret ved Concito.
Der er også tal for en yderligere fartdæmpning: Reduceres hastigheden på det samlede motorvejsnet til 100 km/t vil det årligt føre til en reduktion af drivhusudledning på 19.340 ton CO2e pr. år. Det vil betyde at hver bilist skal bruge 2 minutter og 7 sekunder mere på at tilbagelægge hele strækningen på 17,7 km.
Venstres gruppe stemte imod forslaget i byrådet, og V-leder Regitze Tilma kaldte det ifølge Fyens Stiftstidende symbolpolitik. Ifølge hende er der allerede andre kommuner, der har fået afslag på lignende henvendelser.
Interesseorganisationen for bilister FDM er ikke begejstret for forslaget og henviser blandt andet til beregninger fra Vejdirektoratet, der i 2020 viste, at en landsdækkende hastighedsnedsættelse fra 130 til 110 kilometer i timen kun vil reducere transportsektorens samlede CO2-udledning med 0,7 procent.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.