MIDTJYLLAND: Med et samarbejde mellem Forsvaret, Præhospitalet i Region Midtjylland og landets akuthospitaler kan der sikres en ny og sikker transport af alvorligt syge patienter. Selve transporten foregår i Forsvarets helikoptere, mens lægefagligt personale og særligt udstyr kommer fra regionen, oplyser Forsvarsministeriet.
Regionen stiller to smittesikre 'voksen-kuvøser' og specialuddannet personale til rådighed for Forsvarets akutte flyvninger. Forsvarets redningshelikoptere er store nok til at rumme både personale og kuvøsen, som sikrer en smittesikker transport fra patientens hjem til det behandlende hospital. Dermed risikerer besætningerne ikke smitte, når de flyver med patienter, der er akut syge af covid-19.
Der har allerede været gennemført to patienttransporter mellem henholdsvis Bornholm og Rigshospitalet og Læsø og Aalborg Universitetshospital.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.