
GLADSAXE: Fredningsnævnet for København havde ellers givet en dispensation for en længe ventet og tiltrængt modernisering af forholdene på Bagsværd Sø, men i december 2020 besluttede Miljaklagenævnet, at dispensationen skal ophæves.
Hos Team Danmark har man svært ved at forstå beslutningen, der er et tilbageslag for projektet, som ellers er designet til at tage hensyn til både natur, atleter og alle andre brugere af Bagsværd Sø.
Bagsværd Sø har i årtier dannet daglig træningsbase for ro- og kajaklandsholdene, som har vundet medaljer på stribe til Danmark. At dispensation til at tilpasse en del af søbredden, så robanerne kan opfylde internationale krav, er trukket tilbage efterlader projektet i et vakuum, og der skal hurtigst muligt findes en løsning, siger Team Danmarks direktør, Lone Hansen.
Kun halv meter dyb
- Alle har stor forståelse for, at vi skal passe på naturen, og projektet er netop et godt eksempel på, hvordan et nationalt idrætsanlæg kan indpasses og spille sammen med en unik natur.
Projektet har opbakning fra tre kommuner, to forbund, AP Møller Fonden, Lokale- og Anlægsfonden og Team Danmark. Desuden er de internationale forbund for roning, kano og kajak involveret.
Søen er det eneste sted i Danmark med faciliteter til at træne roning og kajak på internationalt niveau. På nogle baner er dybden på banen helt nede på en halv meter, og det giver store tidsforskelle i forhold til andre baner.
Projektet omfatter en tilpasning af robanerne i søen, en landskabsbearbejdning i søens østlige og vestlige ende samt en om- og nybygning af rocentret. Den A.P. Møllerske Støttefond har støttet projektet med 50 mio. kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.