Når koldkrigsbunkeren Regan Vest i Rold Skov efter planen åbner som museum i 2020, kan der hurtigt opstå kø ved indgangen. Brandmyndighederne vil nemlig højest tillade, at 100 personer kan besøge bunkeren af gangen, og det selv om regeringsbunkeren er bygget til at rumme 350 ansatte.
Forklaringen er ifølge beredskabschef Johannes Iversen fra Nordjyllands Beredskab, at bunkeren ligger dybt under jorden og kun har en indgang og nogle nødstiger ud.
- Der ligger jo helt klare regler for, hvordan man sikrer, at personer kan komme i sikkerhed i tilfælde af brand eller røgudvikling, og der er nogle regler om flugtvejsbredder, så man kan sikre at personer kan komme ud af bygninger, siger han.
At bunkeren, da den blev bygget i 60'erne, kunne rumme 350 ansatte, skyldes flere forhold.
- Den var godkendt til krigsbrug og til ansatte. Og den er jo bygget i 60'erne, hvor den lovgivning for offentlig adgang, der er i dag, ikke var gældende, siger han.
At brandmyndighederne har sat det maksimale antal på netop 100 personer har en klar forklaring.
- Det er fordi, at der inde i bunkeren arbejdes med et emergency-center - et sikret rum, hvor man kan være, hvis udgangen er spærret. Og det maks antal, der kan være, er også det maks-antal, der kan være i bunkeren, siger Johannes Iversen.
Skal der ændres på reglerne for antal af personer i bunkeren, så kræver det nye nødudgange, og det vurderer hverken han eller museumsdirektør Lars Nørbach fra Nordjyllands Historiske Museum, som en reel mulighed.
- At bunkeren står fuldstændig autentisk, er jo den oplevelse vi gerne vil give dem, som kommer ned og ser anlægget, siger han.
Museet regner med 50.000 besøgende om året.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.