
NÆSTVED: Willy Feddersen skal være teknisk direktør i Næstved. Han har senest været direktør for Teknik, Miljø og Bæredygtighed i Sønderborg Kommune frem til marts i år. Før det har han blandt andet været kommunaldirektør i Middelfart og Haderslev samt direktør for Børn og Unge i Aabenraa. Nu ser han frem til et godt og bredt samarbejde i Næstved, skriver kommunen.
- Jeg har været rundt i hele kommunen, og jeg kan lide, hvad jeg mødte – lige fra bymidtens højdeforskelle, kringlede gader og havnens muligheder til den skønne natur og de hyggelige, mindre byer. Min kone og jeg har besluttet os for at flytte herover og blive en del af Næstved-holdet fra den 1. november, siger han.
Borgmester i Næstved, Carsten Rasmussen (S), nævner kommunens fokus på byudvikling i sin kommentar til ansættelsen af Willy Feddersen.
- Vi vil mere byudvikling, og vi skal have mest muligt ud af vores havneområde, så vi gør Næstved og hele kommunen endnu mere attraktiv. Willys inviterende facon og hans energi er den helt rigtige til at rykke på de ambitioner, vi har i Byrådet. Hans store og brede erfaring betyder også, at han samtidig kan videreføre en sikker drift, siger Carsten Rasmussen.
Udsnit af Willy Feddersens CV
- Direktør for Teknik, Miljø og Bæredygtighed i Sønderborg Kommune fra maj 2022 til april 2023
- Kommunaldirektør i Middelfart Kommune fra december 2019 til oktober 2022
- Kommunaldirektør i Haderslev Kommune fra juni 2012 til november 2019
Kilde: DK Nyt, LinkedIn
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.