NÆSTVED: I slutningen af april skal Næstved Kommune udbyde i alt 38 rammeaftaler i forbindelse med tømreropgaver på kommunale bygninger. I den sammenhæng lægger kommunen ikke skjul på, at man vil give en forlomme til de håndværksvirksomheder, som ansætter lærlinge.
- Vi er oprigtigt interesserede i at høre, hvordan vi kan skrue vores udbud sammen, så det bliver attraktivt for virksomhederne at tage flere lærlinge ind. Det kan fx være, at vi betaler lidt ekstra for nogle opgaver, så der er tid og plads i arbejdsprocessen til at lære unge op, eller at vi er mere fleksible i forhold til længden på kontrakter, så de passer med de perioder, hvor lærlingen er ansat, fortæller Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved.
Forud for den endelige udbudsformulering ønsker kommunen et tæt samarbejde med erhvervslivet og har derfor som optakt inviteret til dialogmøde. Her ønsker kommunen en grundig og solid snak om, hvad der skal til, for at virksomhederne kan tage flere lærlinge.
Det er anden gang, kommunen udbyder aftalerne på denne måde efter tilbudsloven fremfor udbudsloven, som kommunen tidligere har anvendt. Opgaverne er hver især op til 300.000 kr. og omfatter mindre drifts- og vedligeholdelsesopgaver på kommunale bygninger.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.