Ny metode skal koordinere 300 københavnske klimaprojekter

KØBENHAVN: Fremover skal skybrudsprojekter i Københavns Kommune vurderes i større, sammenhængende grupper, inden de sættes i gang. Det skal give færre forsinkelser og hurtigere gennemførte projekter, lyder det fra teknik- og miljøforvaltningen.

Teknik- og Miljøforvaltningen skal over de næste 20 år gennemføre 300 skybrudsprojekter. Den københavnske skybrudssikring er unik, da den ikke blot skal sikre kældre mod oversvømmelser, men også lede regnvandet væk på overfladen, hvor det kan give liv til byens mange træer og buske.

Forvaltningen er derfor i fuld gang med at indrette byens veje, så de kan bortlede og tilbageholde vand, ligesom pladser og parker også ombygges, så de kan opsamle store mængder regn. Samtidig etableres der syv store underjordiske skybrudsledninger med udløb i havnen, da der ikke alle steder er plads til at lede vandet bort på overfladen.

Skybrudsprojekter hænger sammen i skybrudsgrene
De 300 skybrudsprojekter indgår altså som brikker i et meget stort og kompliceret puslespil, hvor der skal tages højde for, hvordan vandet løber ned ad gader, over pladser og gennem parker.

Projekterne er inddelt i 60 såkaldte skybrudsgrene, som hver især udgør en samlet løsning i et lokalt område, så problemer med regnvand ikke blot flyttes fra et område til et andet. Og det er netop skybrudsgrenene, som udgør kernen i den nye metode, som forvaltningen nu vil tage i brug.

Fremover vil man nemlig lave såkaldte masterplaner for de 60 skybrudsgrene. I planerne vil man kigge på den samlede gruppe af projekter, der udgør den enkelte skybrudsgren, så der allerede inden opstarten af det enkelte projekt tages højde for, hvordan regnvandet løber fra et område til et andet.

Læs mere om masterplanmetoden

ka