NYBORG: Det var en nu fjernet privat video på Facebook, der afslørede at Nyborg Kommune aktivt medvirkede til et overgreb på fredet natur på Knudshoved i Nyborg. Gerningen vil i værste fald koste skatteborgerne en "dummebøde" i form af en regning, skriver Fyens Stiftstidende.
Nyborgs medvirken fremgår af en redegørelse om sagen, som kommunens teknik- og miljøforvaltning har udarbejdet. Det drejer sig om at at de fredede arealer i den gamle bilfærgehavn på Knudshoved forud for Tour de France i juli sidste år blev sået til med græs og gødet. Initiativet kom fra Nyborg Kommunes egen Tour de France-organisation. Den havde planer om at inddrage området til brug for den gule folkefest med op mod 100.000 gæster i byen.
Planerne blev dog aldrig realiseret. Men arealerne på Knudshoved, der som udgangspunkt skal ligge uberørt hen, blev ikke desto mindre sået til og gødet, skriver avisen. Og det oven i købet efter udtrykkelig og skriftlig aftale med Nyborg Kommune, der fører tilsyn med fredningen. Fredningsnævnet for Fyn vurderer nu sagen og omkostningerne ved en genoprettelse af naturen på Knudshoved. Ifølge teknik- og miljøforvaltningens er "det ikke urealistisk med en pris på 200-300.000 kroner".
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.