
RANDERS: Tirsdag indvier Randers Kommune og det lokale spildevandsanlæg, Vandmiljø Randers, et nyt synergiprojekt kaldet Storkeengen.
Det skal sørge for at afhjælpe oversvømmelser i bydelen Vorup og samtidig give byens borgere mulighed for nye naturoplevelser tæt på midtbyen.
Randers Kommune fik i 2016 tilsagn under Miljøstyrelsens synergiprojektpulje. Det blev starten på et større projekt, der i dag er endt med at være over 40 ha bynær natur, oplyser Miljøstyrelsen.
- Vi er utroligt glade for nu at have forberedt Vorup mod oversvømmelser både fra skybrud og fra Gudenåen og Randers Fjord – og at vi kunne kombinere det med at skabe natur og rekreative muligheder til glæde for hele Randers, siger Christina Sass, der er projektleder i Randers Kommune.
Miljøstyrelsen har støttet projektet med ca. 3. mio. kr. ud af en samlet projektsum på ca. 70 mio. kr. Den resterende finansiering kommer fra Randers Kommune, Vandmiljø Randers og Aage V. Jensens Fonde.
Synergiprojektpuljen eksisterede i 2016-17, var målrettet kommuner og havde krav om medfinansiering. Formålet var at kombinere klimatilpasning med ny natur, rekreative muligheder og kvælstoftilbageholdelse. Ordningen var meget populær, og de 15 projekter, som fik tilsagn for 34,4 mio. kr., havde en samlet projektsum inklusive kommunernes medfinansiering på ca. 210 mio. kr.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.