ODSHERRED: Et flertal i byrådet i Odsherred mener, at nybygget villa i Rørvig skal rives ned som konsekvens af, at det ikke lever op til den bevarende lokalplan for villaområdet, der ligger ned til vandet. Kommunen havde i første omgang givet byggetilladelse, men efter naboklager sendte Planklagenævnet sagen retur til byrådet.
– Det handler om principper. Når der ligger en bevarende lokalplan, skal man jo ikke ud og give 18 dispensationer. Hvis ikke vi markerer os her, er der ikke grund til at lave bevarende lokalplaner, lød det i følge sn.dk fra Thomas Nicolaisen (R).
Felex Pedersen (S), der havde begæret sagen i byrådet, stemte imod sammen med fem andre fra S og mente, man godt kunne "lovliggøre det indenfor tålelige rammer". Forvaltningen havde netop anbefalet en dispensation med krav om at murstensfacaden skulle vandskures, zinken på en gavl erstattes med mursten eller planker, fast hegn langs tre skel, et betonhegn fjernes og ingen altan ud mod vandet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.