ODSHERRED: Efter to et halvt år som direktør hos Odsherred Forsyning A/S forlader selskabets 44-årige direktør Ghita Hansen nu sit job. I stedet tiltræder hun i en international lederstilling hos biotekvirksomheden Novozymes, oplyser Odsherred Forsyning.
- Ghita har været en fantastisk ressource for Forsyningen, og vi er kede af at sige farvel til hende, siger bestyrelsesformand Vagn Ytte Larsen. Ifølge selskabet er Ghita Hansen blevet headhuntet af Novozymes, og hun fratræder sin stilling ved udgangen af december.
Den nu snart forhenværende direktør bliver af Odsherred Forsyning fremhævet for 'sin åbne og empatiske ledelsesstil' og for bl.a. at have udvidet selskabets forsyningsområde ved at opkøbe varmeværkerne i Vig og Højby og sammenlægge med et privat vandværk. Bestyrelsen vil nu nedsætte et udvalg, som skal finde direktørens afløser hurtigst muligt.
thb
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.