Når 560.000 østjyder fra 2023 skal sortere deres affald i ti fraktioner, bliver det for villaejernes vedkommende i tre affaldsbeholdere med i alt fem rum. Det oplyser Reno Djurs, Renosyd, AffaldVarme Aarhus og Favrskov Forsyning, som tilsammen dækker kommunerne Norddjurs, Syddjurs, Skanderborg, Odder, Aarhus og Favrskov.
Analyser har ifølge selskaberne vist, at de tre beholdere plus en særskilt indsamling af farligt affald er den nemmeste og bedste løsning i forhold til at gøre det nemt at sortere. Desuden betyder samarbejdet, at de store mængder vil gøre det mere interessant at aftage affaldet til genanvendelse.
Sorteringen i ti fraktioner skulle egentlig have været på plads allerede 1. juli i år, men som tidligere beskrevet når et stort flertal af kommuner og affaldsselskaber ikke i mål til fristen, men har søgt dispensation. Det gælder også de østjyske selskaber, som først ruller den nye ordning ud i 2023-2024.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.