
Et nyt projekt skal undersøge, hvordan to færger på Limfjorden kan ombygges til at sejle på brint, oplyser brancheorganisationen Danske Maritime. Med i projektet er de tre kommuner Thisted, Skive og Morsø, de to færgerier Fursund og Mors-Thy (Feggesundfærgen), samt en række teknologileverandører.
Der er indtil videre ingen færger nogen steder i verden, der sejler med brint som drivmiddel. Brint er dog en løsning på vej ind i transportsektoren generelt, blandt andet fordi brintdrift er klassificeret som nul-emissions teknologi.
- Færger har en lang levetid på mere end 30 år. Det medfører, at der skal tænkes langsigtet, når vi udskifter eller omstiller vores små danske passagerfærger. I 2050 skal vi være CO2-neutrale i Danmark. Derfor skal alle ændringer inden for færgedrift have in mente, at det der bliver ændret i dag, også skal fungere i 2050, siger projektets igangsætter, Ole Jakobsen fra Dansk Energirådgivning.
Projektet er et forprojekt, støttet af Den Danske Maritime Fond. Resultaterne skal fungere som beslutningsstøtteværktøj for de kommunale og private færgeselskaber, når der skal træffes afgørelse om ombygning af færgerne samt indføres brug af alternative drivmidler til fremdrift.
Foruden de indledningsvis nævnte kommuner og færgerier består partnerkredsen bag projektet På Brint over Fjorden af Dansk Energirådgivning, Danske Maritime, Green Hub Denmark, Ballard Power Systems, OSK-Shiptech og Everfuel.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.