Regioner skal ensrette ambulancetal

I dag er det stort set umuligt for borgerne i Region Nordjylland at gennemskue, om deres lokale ambulanceberedskab fungerer lige så godt som i Midtjylland eller Syddanmark. Årsagen er, at landets fem regioner offentliggør den såkaldte responstid for ambulancerne på hver deres måde, og det dur ikke, mener regeringen.

Derfor vil regionerne torsdag, på dagen for Danske Regioners generalforsamling, blive mødt af et krav om at finde en ensartet opgørelsesmetode, fremgår det af et udspil fra Sundheds- og Ældreministeriet. Det skriver Jysk Fynske Medier.

Inden årets udgang skal regionerne i fællesskab levere ét samlet bud på, hvordan alle regioner fremover opstiller og offentliggør responstiderne kvartalsvis, og planen er, at forslaget skal indgå i VLAK-regeringens samlede akutplan, som fremlægges i første halvår af 2019.

- Grundlæggende handler det om at gøre op med geografisk ulighed i sundhedsvæsenet og sikre borgerne et stærkt akutberedskab og en tryghed, ligegyldigt hvor i landet de bor. Og i dag har vi uensartede opgørelsesmetoder i de forskellige regioner, som gør det vanskeligt at sammenligne de regionale beredskaber, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

- Som borger skal man kunne sammenligne sin egen region direkte med andre regioner, og man skal kunne forvente den samme behandling uanset, om man bor i Nord-, Midt- eller Sønderjylland. Det nytter ikke, at vi har fem forskellige serviceniveauer, siger sundhedsministeren.

Forskellige servicemål
Men det er ikke kun regionernes offentliggørelser af tal, der stritter i hver deres retning. Hver region opererer med såkaldte servicemål, som er et udtryk for, hvor hurtigt borgerne kan forvente, at ambulancerne er fremme. Også her lægger hver region deres helt eget snit.

I Nordjylland opererer man med et servicemål om, at den gennemsnitlige responstid henover et år skal holde sig på den gode side af ni minutter og 12 sekunder, mens man i Midtjylland opererer med mål om, at 75 pct. af ambulancerne skal være fremme inden for 10 minutter.

- Det er helt tydeligt, at der er store forskelle på, hvad regionerne lover borgerne, siger Ellen Trane Nørby, der understreger, at det i forbindelse med regeringens akutspil i 2019 kan komme på tale at diskutere ens servicemål på tværs af regionerne.

- Men forudsætningen for at tage næste skridt er, at opgørelsesmetoden bliver ens over hele landet. Når det sker, vil man tydeligere kunne se de reelle forskelle på, hvor hurtigt hjælpen kommer i de enkelte regioner og på den baggrund sætte ind, hvor der er problemer, siger hun.

Responstid handler om den første bil
Et andet element i udspillet er kravet om, at regionerne fremover skal måle responstid på 'første bil på stedet' i stedet for kun at måle responstid for ambulancerne.

- Det giver ingen mening kun at offentliggøre tal for ambulancerne, når en stor del af det præhospitale beredskab også omfatter akutbiler og lægebiler. Så der er behov for en modernisering, siger Ellen Trane Nørby.

Professor i sundhedsøkonomi fra Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, mener, det er oplagt at bede regionerne om at harmonisere:

- Når man arbejder med tal og målinger, er det helt banalt en god idé at designe det på en måde, så tallene kan sammenlignes. Hvis det er så oplagt, er det mærkeligt, at man ikke har gjort det for længst?
- Det skyldes - igen helt banalt - at vi har fem forskellige regioner, som traditionelt set har været vant til at gøre det på hver deres måde. Metoder, som i nogle tilfælde stammer helt tilbage fra amternes tid, siger han til Jysk Fynske Medier.

Stephanie Lose (V), der bliver valgt som formand for Danske Regioner torsdag, ser ingen problemer i at efterkomme regeringens ønske.

- Danske Regioner offentliggør allerede sammenlignelige responstider for alle regioner en gang om året. Men hvis sundhedsministeren ønsker, at vi gør det oftere og med mere data, så gør vi gerne det, siger Stephanie Lose.

rp