De fem regioners samlede budgetter for 2025 lander på nettodriftsudgifter for 147 mia. kr. Det skriver Danmarks Statistik, som netop har udgivet opgørelser for alle regioners og kommuners vedtagne budgetter for 2025.
De somatiske sygehuse render med fleste penge, nemlig 92 mia. kr., hvilket svarer til 63 pct. af de samlede budgetter. Derudover er der afsat 12 mia. kr. til psykiatriske sygehuse og afdelinger. Siden 2019, hvor man begyndte at adskille budgetterne for det somatiske og det psykiatriske, er de budgetterede udgifter til det psykiatriske område steget årligt.
Stigningen er især tydelig de senere år, hvor den procentvise stigning har været på otte pct. fra 2024 til 2025 og på syv pct. fra 2023 til 2024.
Mere sikkerhed i Hovedstaden
I regionernes budgetaftaler for 2025, som landende i efteråret sidste år, var der også stor fokus på psykiatrien og ikke mindst borgernær sundhed.
Region Hovedstaden besluttede bl.a. at afsætte et samlet beløb på 22,7 mio. kr. årligt til bedre sikkerhed i psykiatrien. Helt konkret blev der afsat 17,5 mio. kr. årligt i voksenpsykiatrien til at ansætte sikkerhedsassistenter, og de retspsykiatriske ambulatorier fik også sikkerhedsassistenter for 1,2 mio. kr. årligt.
- Efter nogle tragiske hændelser de seneste år har vi haft en god dialog med medarbejdere om, hvordan vi kan gøre det tryggere for dem og patienterne i hverdagen. Nu sætter vi penge af til sikkerhedsassistenter på alle psykiatriske akutmodtagelser og på vores retspsykiatriske ambulatorier, sagde regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) på daværende tidspunkt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.