dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Kærgård Klitplantage.
Henrik Kastenskov, Polfoto

Rensning af kemi-gruber i klitplantage sendes i udbud

Resterne af Grindstedværkets deponerede kemikalieforurening i Kærgård Klitplantage skal håndteres af et demonstrationsanlæg, som skal give erfaringer til senere brug
13. MAR 2017 10.29

SYDDANMARK: Et demonstrationsanlæg til oprensning af forurening under grundvandsspejlet ved hjælp af en kombineret kemisk og biologisk metode er blevet sendt i udbud af Region Syddanmark. Anlægges placeres i Kærgård Klitplantage, der rummer en af danmarkshistoriens værste forureninger.

I årene 1956-1973 kørte tankvogne i pendulfart spildevand fra Grindstedværket ud i klitplantagen, der ligger imellem strandene i Vejers og Henne. Her blev spildevandet deponeret i seks udgravede gruber, og det skønnes det, at der på stedet blev deponeret i alt 286.000 kubikmeter spildevand svarende til to tankbiler hver dag året rundt i 17 år.

Udsivning fra gruberne har forurenet jord, grundvand og badevand, og der blev i 1964 udstedt badeforbud på en 800 meter lang strækning langs Vesterhavet. Senere blev badeforbuddet udvidet til 1400 meter, som stadig er gældende i dag.

Region Syddanmark overtog problemet i 2007, og siden er der fjernet næsten 7.500 tons stærkt forurenet sand, jord og slam fra gruberne. Udgiften på ca. 50 mio. kr. blev delt ligeligt mellem regionen og Miljøministeriet.

Tilbage er nu en kraftig forurening af jorden og grundvandet under gruberne, og det er den, som demonstrationsanlægget skal håndtere. Region Syddanmark har afsat syv mio. kr. til etablering af anlægget, der ventes klart til drift i foråret 2018

Projektet er i udbud til 12. juni og tilbuddene vil blive vurderet blandt andet ud fra hvor stort et overfladeareal, der kan behandles inden for den økonomiske ramme. Udbuddet fastlægger, at boringerne skal gå ned i 15 meters dybde, men ikke hvor stort et horisontalt areal, der skal omfattes.

Det ventes, at der kan etablerer mellem 80 og 100 boringer i området, som vil blive afspærret for uvedkommende, når arbejdet går i gang. Erfaringerne fra demonstrationsanlægget skal indgå i en vurdering af en eventuel senere oprensning i fuld skala.

mk

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/rensning-af-kemi-gruber-i-klitplantage-sendes-i-udbud

GDPR