RØDOVRE: Rødovre har vedtaget en ny strategi, der skal pege kommunen i en mere bæredygtig retning. Og det handler ikke kun om miljø og klima – det handler også om demokrati, økonomi, kultur og det sociale område, oplyser kommunen. Strategien beskriver arbejdet med bæredygtighed inden for alle områderne, og det er tænkt sammen med FN’s verdensmål. Rødovre blev tidligere på måneden en del af DK2020-klimaplanen.
Med vedtagelsen af den nye strategi får Rødovre også et nyt bæredygtighedslab. Her kan alle borgere, foreninger og virksomheder få hjælp og sparring til at udvikle idéer, der kan støtte grøn omstilling eller et af FN’s verdensmål. Herefter skal nogle af idéerne skal udvikle sig til lokale partnerskaber, hvor borgere, virksomheder, foreninger og kommunen samarbejder tæt.
- Det bliver et kreativt rum, hvor man kan afprøve nye idéer. Rødovre Kommune stiller videnspersoner til rådighed, som kan bidrage med sparring og rådgivning. Alle idéer, der kan gøre Rødovre mere bæredygtig, er velkomne. Vi får de bedste løsninger, når vi samler alle gode kræfter, siger borgmester Britt Jensen (S).
Se fakta og eksempler på samarbejder ved Rødovre Kommune.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.