ROSKILDE: Et uglepar kan sætte 1.000 gnavere til livs på ét år. Derfor har Roskilde gjort forholdene bedre for ugler, så de kan få en rolle i kommunens indsats for at holde rottebestanden nede. Konkret er der blevet sat kasser op til uglerne i en af byens parker, så de forhåbentlig flytter ind. Det skriver Roskilde Avis.
- Natugler findes allerede på nogle af kirkegårdene i Roskilde og i enkelte af de hule træer i Folkeparken, så vi har god grund til at tro, at de også vil flytte ind her, siger miljøsagsbehandler i Roskilde Kommune Mads Terkelsen til avisen.
Han fremhæver også uglerne som et giftfrit alternativ, da det kan være vanskeligt at lægge gift ud på mange offentligt tilgængelige steder. Hullerne i kasserne er større end almindelige, så de også kan bruges af andre fugle som fx falke, der også tager gnavere. Projektet er inspireret af lignende i England og Odense Kommune.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.