Vejene fik en hårdere vinter end normalt – især på grund af den sibiriske kulde, der lagde sig over landet i marts måned. Det viser den nyeste opgørelse over Vejdirektoratets indsats på det overordnede vejnet i vintermånederne. Heraf fremgår det, at Vejdirektoratets saltspredere denne vinter spredte 17 pct. mere salt end normalt for at bekæmpe frost og is på de store veje.
Vinteren var hårdest for vejene i store dele af Jylland. Vejdirektoratets tal viser, at der var behov for at sprede mest salt i Syddanmark og Midt- og Vestjylland, mens saltforbruget var relativt mindst på Sjælland og i Hovedstadsområdet. Samtidig viser tallene, at selv om marts traditionelt set er en forårsmåned, så gjorde den sibiriske kulde dette års marts måned til den næsthårdeste marts for vejene siden 2000. Kun marts måned år tilbage i 2013 var hårdere.
Kulden i marts var i øvrigt også hovedårsagen til, at vinteren samlet set blev hårdere end gennemsnittet, når man ser på Vejdirektoratets saltforbrug. Derudover har vinterens effekt på vejene i denne omgang mere bestået af frost og is end egentlig sne. Således har Vejdirektoratets entreprenører foretaget 30 pct. mindre snerydning end på en såkaldt normalvinter.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.