
Tidligere på året skrev Vejdirektoratet, at 2.778 personer var blevet dræbt eller kommet til skade i trafikken 2023.
I en ny rapport fra Vejdirektoratet, der sammenligner ulykkestal for landets 12 politikredse med hinanden, fremgår det, hvordan ulykkerne fordeler sig. Desuden er det muligt at gå i dybden med udviklingen helt ned på kommunalt niveau.
Og det kan i følge transportminister Thomas Danielsen (V) være et gavnligt redskab til at forbedre trafiksikkerheden i hele landet:
- Arbejdet med at mindske antallet af ulykker er et fælles ansvar på alle niveauer, og her er det vigtigt at kende de regionale forskelle, så indsatsen kan målrettes de lokale forhold. Selvom Danmark er et lille land, er der stor forskel på, hvordan vi transporterer os på landet og i byerne.
Regionale forskelle
Rapporten beretter om regionale forskelle. Herunder bl.a. i antallet af ulykker pr. 10.000 indbyggere. F.eks. kan man af rapporten læse, hvordan der i 2023 var færre, der kom galt afsted i trafikken på Fyn, end der var i Østjylland. Nærmere bestemt var der sidste år 3,66 personskadeulykker pr. 10.000 indbyggere i Fyns Politikreds, mens der i Østjyllands Politikreds blev noteret 4,93.
Rapporten har desuden undersøgt, hvor stor en andel diverse køretøjer fylder i statistikkerne. I Københavns Politikreds, hvor en stor del af borgernes daglige transport sker foregår på en cykel, var der 213 tilskadekomne og to dræbte cyklister i 2023. Dermed udgjorde cyklister størstedelen og 55 pct. af de i alt 389 dræbte og tilskadekomne i politikredsen.
Til sammenligning udgjorde antallet af dræbte og tilskadekomne på cykel i Midt- og Vestjyllands Politikreds til blot 18 pct.
Lokale nøgletal
Rapporten har også taget højde for, hvilken alder de implicerede i trafikuheldene har, ligesom det også er muligt at gå i dybden lokalt med ulykker fordelt på ulykkessituationer, køn og vejtyper.
Hos afdelingslederen i Vejdirektoratet, Marianne Foldberg Steffensen, er forhåbningen, at de mange kommunale- og lokale tal kan være brugbare ifm. fremtidig forebyggelse:
- Rapporten skal gerne vise sig at være et brugbart arbejdsredskab for alle, der arbejder med trafiksikkerhed, så de ved, hvad de skal være særligt opmærksomme på i deres eget lokalområde, siger hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.