I sidste uge meldte SE og Eniig ud, at de to firmaer er i gang med en fusion. En fusion, der kommer til at blive den største i energisektoren i længere tid. Og sammen med fusionen, skulle der også findes et nyt navn. Her valgte man Norlys.
Men det er der allerede en virksomhed, som opererer i Danmark der hedder. Norlys er nemlig også navnet på en stor norsk koncern, der beskæftiger sig med udendørsbelysning, og som i Danmark hører hjemme i Vejle – altså på SE og Eniigs egen hjemmebane.
Ifølge virksomhedens norske hjemmeside har Norlys omkring 300 ansatte på sin fabrik i Norge, hvor hoveddelen af firmaets produkter produceres. Virksomheden har desuden eksisteret siden 1991.
Og det vidste man godt på direktionskontorerne, inden man meldte ud i pressen, at Norlys var det navn, man ville lægge sig sammen under, skriver Energy Supply:
- Vi er opmærksomme på situationen, som vi forventer vil blive løst. Vurderingen er, at der ikke kommer nogen sag, da det ikke er konkurrerende virksomheder, der opererer i samme segment, oplyser Eniig til Energy Supply.
'Bør ikke give problemer'
Niels Duedahl, der er administrerende direktør i SE og kommende topchef i den nye fusion, fortæller til JydskeVestkysten, at det generelt er komplekst at finde navne, der ikke giver 'problemer':
- Vi har brugt et sæt førende nationale og internationale eksperter til at vurdere, om det ville kunne lade sig gøre for vores virksomhed at tage samme navn. Baseret på det her meget grundige forarbejde og den her meget grundige analyse, så er det vores vurdering, at det ikke bør give problemer, siger han.
JydskeVestkysten har været i kontakt med den danske del af det norske firma Norlys, og herfra lyder det, at man i Norge er ved at undersøge sagen nærmere. Niels Duedahl ønsker ikke at kommentere på, om energi- og telefusionen er villig til at finde et nyt navn i stedet for Norlys, hvis det skulle komme så vidt.
Det er ikke første gang Eniig står en i strid om navne. I 2016 blev Eniig nemlig oprettet i forbindelse med en fusion af EnergiMidt og Himmerlands Elforsyning. Herefter stridedes man hos Eniig med energiselskabet Ewii, der mente, at navnet Eniig var en daglig krænkelse af deres navn.
Navnesagen fik dog en ende sidste år, da Vester Landsret konkluderede at Eniig fortsat havde ret til at bruge navnet, webdomænet eniig.dk samt koncernens logo.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.